DM i indendørs kajak i Rødovre Centrum
Kom og mærk den fede stemning, når Danmarkseliten i roning endnu en gang stiller op til DM i indendørs kajak i Rødovre Centrum.
Det er den 28. januar på Festpladsen og varer HELE DAGEN!
Man vil blandt andet kunne se Magnus Sibbersen. Han har den hurtigste tid i verden på ergometer 1000 meter og vil prøve at sætte en ny rekord!
Magnus vandt blandt andet også 500 meteren i Polen sidste weekend.
Ydermere kan man se Mads Brandt Pedersen – Europa og Verdensmester på marathon, William Gravlund og Philip Bryde.
De mandlige roere er samlet på både 200 m og 1000 m, så det bliver nogle vildt spændende løb!
Af seje kvinder kommer Sara Milthers og Bolette Nyvang Iversen fra den danske OL 4 kajak fra Tokio.
Derudover kommer også Pernille Knudsen og Katrine Jensen, der begge prøver at komme i 4er kajakken i Paris 24.
Så dette bliver også nogle meget spændende løb på 200 og 500 meter blandt de kvindelige roere!