Musik Unik underholder
Søndag den 29. september kl. 12.00 får vi besøg af to MusikUnik-Orkestre,
da både de yngste elever i Talentorkester og de ældste
elever i MusikUnik-Orkestret kommer og spiller.
Begge orkestre er blæserorkestre med slagtøj.
Talentorkestret består af omkring 20 børn mellem 8 og 12 år
og ca. samme størrelse har MusikUnik-Orkestret med elever mellem 10 og 16 år.
Orkestrene bliver bakket op af musikere fra Rødovre Concertband.
Repertoiret er festligt og breder sig fra klassiske toner
over musical hits til musik fra filmens verden.
Vi glæder os til at se dig på Festpladsen til festlige toner!