TOP 10 GUILTY PLEASURES
Vi samlet 10 klassiske og sjove guilty pleasures som folk har. Måske du selv kan nikke genkendende til en eller flere guilty pleasures?
Ved du ikke hvad guilty pleasure er?
Guilty pleasure er et fænomen, der bruges om eksempelvis film, mad, musik eller en handling som man som person er vild med, men også synes er lidt pinligt at være vild med – nu genkender du det sikkert.
Se her hvilke typiske guilty pleasures vi har:
1. TAGE ET EKSTRA STYKKE KAGE
Du kan simpelthen ikke nøjes med ét stykke kage, og kommer derfor altid til at tage et ekstra stykke selvom du ikke burde. Du kan jo forbrænde det i morgen ikke?
2. BESTILLE TAKEAWAY FORDI AT DU IKKE ORKER AT LAVE MAD
Det er tredje gang i denne her uge at du bestiller takeaway, fordi du ikke orker at lave mad når du kommer hjem fra arbejde, og hvem synes ikke at pizza smager godt?
3. SE DISNEY FILM ELLER TEGNEFILM SELVOM DU ER VOKSEN
Det kan godt være at du er voksen med STORT V, men når det kommer til Disney film, så kan du altså sagtens sidde i alt hemmelighed og
græde til Løvernes Konge.
4. FALDE I SØVN FORAN TV’ET ELLER I BIOGRAFEN
Din kæreste har sikkert brokket sig over det 100 gange, men du kan simpelthen ikke gøre for det, men du falder altid i søvn når I endelig har fundet en film i gerne vil se sammen.
5. SLUGE EN HELT SERIE PÅ EN WEEKEND
Du burde have støvsuget, pudset vinduer og løbet den tur du har udskudt hele ugen, men du fandt altså lige den her gode serie på Netflix og man skal jo huske at slappe af i weekenden.
6. TAGE EN EKSTRA KAFFEPAUSE SELVOM DU EGENTLIG BURDE ARBEJDE
Du ved godt at du burde arbejde, men man præsterer altså bedre efter en lille kaffepause eller 3…
7. HAVE NATTØJ PÅ HELE DAGEN
Der er intet mere afslappende end at trille ud og sengen søndag morgen og forblive i nattøjet. Du krydser bare fingre for at ingen kommer og ringer på døren.
8. DRIKKE MÆLK ELLER JUICE DIREKTE FRA KARTONEN
Du drikker direkte af juicekartonen i køleskabet, selvom du ved at der er andre i familien, der skal drikke den.
9. SCROLLE IGENNEM ANDRES BILLEDER PÅ FACEBOOK OG INSTAGRAM
Din tidligere klassekammerat dukker op på Instagram, og du bliver nysgerrig på hvad hun laver i dag. 25 minutter senere er du 7 år tilbage i hendes Instagram posts, og undrer dig over hvor mange kærester hun lige har haft og hvad der blev af hendes søde hund hun ellers postede den 4. maj 2014.
10. LYTTE TIL CHEESY POP
Du vil helst ikke indrømme det, men når City Bois’ Kærlighed gør blind spiller i radioen, så skruer du helt op og skråler med, for du kan jo hele teksten – måske du faktisk kunne blive deres næste medlem i gruppen?