Kunst

KUNST

I Rødovre Centrum sætter vi oplevelser under indkøbet højt. Det skal være en oplevelse at handle ind, og ikke kun en nødvendighed. Derfor kan du flere steder i Rødovre Centrum opleve spændende kunst.

Relief af grundlægger Gartner Aage Knudsen. En gave fra Centerforeningen på centrets 15 års jubilæum i 1981 – Billedhugger Steffen Luttge

Det nyeste kunstværk er tilført i forbindelse med centrets 45 års fødselsdag. Den lysende tyr er lavet i glas af kunstneren Vibeke Skov. Du finder tyren på 1. sal over Delikatessegaden.

“Tvillingerne”, opført i forbindelse med Rødovre Centrums 10 års jubilæum i 1976. Udført af billedkunstner Poul Hansen.

I forbindelse med RC’s 40 års jubilæum blev centret udsmykket med en række malerier – alle udført af billedkunstneren Bentemarie Kjeldbæk.

Skakbræt. Det nye blev lavet af Brdr. Amelung i forbindelse med renovering af Rødovre Centrum i 2006.

“Badepigen” udført af billedhugger Jørgen Peter Osted i 1981, i forbindelse med Rødovre Centrums 15 års jubilæum. Den nuværende placering fik hun i tilknytning til centrets 40 års jubilæum.

Pylon med gasflamme, som er tegnet af arkitektfirmaet Kieler og udført af Hoffmann, bliver tændt ved særlige lejligheder.

Skulpturpark skabt af billedhuggeren Poul Isbak. Opstillet i forbindelse med centrets 40 års jubilæum. De hårde kunstværker kan opleves på pladsen mod Tårnvej.

Stjernehimmel-kuppel. Kuppelen er en gengivelse af dele af den nordlige stjernehimmel med bl.a. Karlsvognen og Nordstjernen. Himmelen er designet af Peter Schiødte fra Kieler Architects, der har udstyret kuppelen med en ekkofinesse. Befinder man sig det rette sted under kuppelen og i en højde på omkring 140 cm, vil man opleve sin egen stemme med betydelig forstærkning. Kuppelen blev sat op i april 2006.

Solur og -kalender. Opført maj 2006, efter ide, beregninger og design af ingeniør Thyge Lauritsen (Hvidovre). Læs mere HER.

Vandur. Lavet af den franske vandursmager Bernhard Gitton i forbindelse med Rødovre Centrums 25 års jubilæum. Indviet 2. april 1991.

Crystal Loop – 28. 9. 2017 Et ophængt værk bestående af Crystal Loop med 36 pyramider i forskellige størrelser udført i messing/kobber. Udført af kunstneren Thilo Frank

Service