Service

SERVICES

BABYLOUNGE


På 1. sal ved indgang F finder du en baby-lounge, hvor du i fred og ro kan pusle de små, har du større børn med, kan de imens fordrive tiden med tegnefilm eller lege ved de små legeborde. Her findes mikrobølgeovn.

I stuen ved Føtex findes en babylounge med mikrobølgeovn (uden tv).

Der er også mulighed for at pusle ved toiletterne i Arkaden, som findes i ”blå område” mellem butikkerne 9 og 12 – her er også mikrobølgeovn.

Alle steder er der toiletter til store og små.

GARDEROBE


Du kan benytte vores gratis garderobebokse, dog på egen ansvar. Garderobeboksene finder du her:

Ved indgang D i stueplan tæt på springvandet og ved siden af toiletterne i Rotunden.

Ved indgang G i plan -1 ved toiletterne i Kolonnaden (rullebånd G-1).

Ved indgang P i stueplan overfor vagterne i Arkaden.

VENTERUM


Ved indgang H finder du et venterum, som primært er til besøgende til lægehuset. Sygetransport bliver kørt her til og efterfølgende hentet igen. Der forefindes mønttelefon i venterummet.

HANDICAPVENLIG


Rødovre Centrum er som det eneste indkøbscenter tilmeldt mærkeordningen: God Adgang.

Knap en million mennesker i Danmark er berørt af en lettere eller sværere grad af funktionsnedsættelse, for hvem behovet for tilgængelighed kan være større. Da det i Rødovre Centrum har høj prioritet at give alle de bedste muligheder for at færdes i centret, er en deltagelse i mærkeordningen helt naturlig. Resultatet af vores deltagelse er en officiel tilgængelighedsrapport, hvilken du kan finde her.

Mærkeordningen omfatter syv handicapgrupper: kørestolsbrugere, gang-, arm- og håndhandicappede, synshandicappede, hørehandicappede, astmatikere og allergikere, udviklingshandicappede samt alle med læsevanskeligheder. Ordningen fungerer således, at man får tildelt et mærke for hver af de grupper, hvor man opfylder minimumkravene til tilgængelighed.

Tilgængelighedsrapporten præsenterer dermed en oversigt over, hvem vi i Rødovre Centrum har mulighed for at byde velkommen i centret.

Service