Ordensreglement

ORDENSREGLEMENT

Af hensyn til vores kunder har vi i Rødovre Centrum opstillet nogle bestemmelser, der er med til at sikre en god atmosfære på centrets område. 

I Rødovre Centrum har det en høj prioritet, at centrets kunder kan gå og være i fred. Derfor tolereres ingen former for uddeling af løbesedler, reklamer, brochurer o.lign., såvel som salg af mærker mv. heller ikke accepteres. Dette gælder på hele centrets område, både inden- og udendørs. Desuden er opklæbning af diverse opslag heller ikke tilladt.

Vi ønsker i Rødovre Centrum en rolig og behagelig atmosfære, hvorfor støjende adfærd ikke tillades. Centret er forbeholdt fodgængere, og derfor må cykler, rulleskøjter, skateboards mv. ikke benyttes indendørs. Ligeledes er det heller ikke tilladt at spille bold eller foretage sig andet, der kan være til ulempe for centrets øvrige kunder.

Indtagelse af alkohol er kun tilladt på de områder, der er dækket af en spiritusbevilling.

Kundevogne tilhører Rødovre Centrum og må således ikke forlade centrets område.

Af hensyn til allergikere er det ikke tilladt at medbringe sine husdyr i centret – heller ikke, hvis disse er anbragt i transporttaske eller lignende. Førerhunde er dog en undtagelse.

For at skabe et trygt og sikkert miljø for alle vores besøgende, er centeret udstyret med videokameraovervågning samt bodycams båret af udvalgt personale. Disse tiltag er indført udelukkende med henblik på at beskytte både gæster og medarbejdere og sikre en tryg oplevelse for alle.

Overvågningen er et redskab til at forebygge utryghed, håndtere uønskede hændelser og sikre, at alle kan færdes sikkert i vores faciliteter. Vi behandler naturligvis alle optagelser med respekt for privatlivets fred og i overensstemmelse med gældende lovgivning om databeskyttelse.

Da vi i Rødovre Centrum ønsker at tilbyde vores kunder de bedst mulige forhold, skal eventuelle anvisninger fra centrets tilsynsførende til enhver tid efterleves.

{{brizy_dc_image_alt imageSrc=

Service